VALLENSBÆK SKOLE-HELHEDSPLAN
LEARNING & EDUCATION , TRANSFORMATION
BYGHERRE
Vallensbæk Kommune TYPE Transformation, tilbygning, byggeri i drift. RÅDGIVNING Bygherrerådgiver, helhedsplan, brugerinddragelse, skitseforslag. AREAL 8.000m² ÅR 2022 SAMARBEJDSPARTNERE Vallensbæk Kommune og Vallensbæk Skole |
Vallensbæk Skole ligger naturskønt i bydelen Vallensbæk Landsby. Skolen ligger midt i den Grønne Kile med mange rekreative tilbud for byens borgere. Skolen står overfor en stor tilgang af børn over de kommende år og står derfor overfor at skulle udvides fra at være en 2-sporet skole til 3-sporet. Hvordan skaber vi en moderen Landsbyskole til både skole og fritidsbrugere. En skole, der kan understøtte en fremtidig kapacitetsudvidelse og en ny måde at undervise på? MATTERS har været bygherrerådgivere i forbindelse med helhedsplan og brugerinddragelse for omdannelse af Fremtidens Vallensbæk Skole. - En moderne Landsbyskole i det grønne. Projektet er blevet til gennem en række workshops med både borgere, ansatte og elever på Vallensbæk Skole.
Konceptet for projektet var, at reorganiserer den eksisterende bygningsmasse til en bedre udnyttelse af m2, samt udvide den eksisterende indskoling for at optage den nødvendige kapacitetsudvidelse. Derudover at etablerer nye ankomstmuligheder og et centralt samlingspunkt for både skolen og byens borgere. Den nye samlede skole er organiseret omkring et ny centralt ankomstrum ”Hjerterummet”, i forlængelse af eksisterende aula og campus. Funktioner som madkundskab og kreative faglokaler placeres i forbindelse med det nye ankomstrum. Hjerterummet vil blive et socialt og inviterende omdrejningspunkt, for både elever og fritidsbrugere. De omkringliggende udearealer transformeres så skolen tilbyder et nyt samlende bytorv i forbindelse med skolens nye hjerterum. De 3 eksisterende bygningsvolumener fungerer som trinopdelte huse, med læringsmiljøer der understøtter en alders specifik, samt tværfaglige undervisning. De eksisterende arealer transformeres, så lange lukkede gange, åbnes til nye inspirerende læringsmiljøer, der kan anvendes i den daglige undervisning og skabe fysisk og visuel kontakt til de omkringliggende arealer. Udearealer i forbindelse med trinhusene opgraderes og tematiseres så de kan understøtte de indendørs undervisningsmiljøer, såvel som danne ramme for fysisk udfoldelse og ophold. Der skal være en bred vifte af muligheder for både aktivitet, ophold og fordybelse til alle aldersgrupper. Der skabes synergi mellem de indvendige og udvendige læringsmiljøer i de enkelt alderstrin og dermed understøtter et generelt ønske om at skabe gode uderum, der kan indgå aktivt i undervisningen og samtidig opfordre til bevægelse og leg. |