MATTERS
  • News
  • Profile
  • Projects
  • WORKSHOPS
  • Contact
WINTER BATHING CLUB - ISFUGLEN 
CULTURE & LEISURE , INTERIOR & DESIGN

BYGHERRE
Brøndby Kommune

TYPE
Nybyggeri, kultur og fritid

RÅDGIVNING
Hovedrådgiver, arkitekt

AREAL
110m²

ÅR
2020

SAMARBEJDSPARTNERE
Logik og co.
Vinterbadehuset Isfuglen, ligger yderst på pynten i Brøndby havn. De nye omgivelser giver adgang til sauna med storslået udsigt, tilhørende omklædningsrum og et fællesrum, der åbner op mod en offentlig træterrasse med udendørs badefaciliteter. Den unikke placering giver huset og dets besøgende en særlig mulighed for at blive en aktiv del af havnen og livet i vandet – samtidig med at det bliver et nyt ikon ved indsejlingen til havnen.

Havnen har en gennemført autentisk atmosfære og de eksisterende bygninger og skure på havnen er ikoniske og genkendelige. Det nye hus står som en moderne fortolkning af de eksisterende bygninger. Der skabes en samhørighed med det eksisterende igennem materialer og farver, og med et tvist i placering, form og funktion udtrykker huset samtidig sin egen identitet. En identitet, der er genkendelig og som kan være med til at skabe en fortælling om havnen som aktivt og innovativt samlingspunkt, ikke kun for tilhængere af det kolde gys, men for alle havnens brugere hele året rundt. Træterrassen, der forbinder huset og bølgerne er tilgængelig for alle, og med indbyggede bænke, udebruser og badetrappe indbyder terrassen til mødet mellem mennesker.

Husets indretning skifter mellem store vinduer og reflektive flader, der indrammer og spejler omgivelserne igennem hele huset. Den besøgende mister aldrig forbindelsen til omgivelserne, så selv i saunaens hede er det omkringliggende miljø: himmel, hav og havn, nærværende. Interiøret er udført i varme, venlige materialer som en kontrast mod det kolde og rå hav.

Projektet er blevet til i tæt samarbejde med Havnens brugere og Vinterbadelauget Bifrost. Isfuglen er udført med fokus på social bæredygtighed, samling og let tilgængelighed, såvel som et behageligt akustisk miljø med masser af dagslys.

​Huset er bygget i bæredygtige træelementer, med træfiber-isolering og høj kvalitets byggematerialer, der kan modstå det hårde havnemiljø.​
imagination MATTERS
 identity MATTERS
  quality MATTERS
playfulness MATTERS

Matters © 2015 
       Ewaldsgade 7, 1. sal – 2200 København N
+45 6166 9271  / +45 6130 5714  –  [email protected]
  • News
  • Profile
  • Projects
  • WORKSHOPS
  • Contact